Her er en artikel om succesfulde franskmænd der drager i eksil for at undgå landets høje skatter:
The number of those who move abroad, often quietly, to escape burdensome income and wealth taxes is estimated at “one per day” by Gilles Carrez, a member of Sarkozy’s UMP party that oversees budget questions in the national parliament.
Jeg fatter ikke, at nogle kan være så usolidariske. Det er jo let nok for en eller anden rig kapitalist at flytte bort, men hvad med samfundets svageste, der ikke har råd til biletten? Når alle dem med høje indkomster flytter udenlands er der kun dem med lave indkomster tilbage. Og så vil man være nødt til at hæve skatterne endnu mere. Dette illustrerer højrefløjens hykleri: Når de hyler op om at vi skal sænke skatterne, tænker de ikke på, at det er deres skyld at vi er nødt til at hæve dem.
Hvis Frankrig vil beholde sit smukke velfærdssystem, må der nytænkning til. Man kunne måske få en skrappere udvandringspolitik, der satte en øvre grænse for, hvor meget udvandrere måtte tjene. Folk, der tjente mere, var så nødt til at blive i Frankrig. En høj mur ved landets grænse var måske også en idé?