19. December, 2006
I lørdags berettede jeg om Forældre mod Politibrutalitet, der protesterede mod “politiets tortur mod forsvarsløse demonstranter.” Nu har pamper-kapitalisten Thomas Lønbæk så sent mig en artikel, der afslører, hvor galt det står til. Fra Avisen.dk:
»Og så havde politiet ikke lige tænkt over, at de fleste var vegetarer, så vi fik bare nogle sandwich med skinke smidt ind,« siger den slukørede juletræssælger, mens han som en af de første denne dag venter på dommen i et lufttæt retslokale, pakket med mobilsamtalende journalister what a day!!
Hvor længe skal vores dyreelskende kammerater tvinges til at fortære deres egne brødre og søstre? Hvor længe skal vi se på, at det danske politikorps bruger Genéve-konventionen som toiletpapir? Hvor længe skal der gå, før retfærdigheden vil ske fyldest, og Anders Fogh, George Bush og Naser Khader vil blive lagt i lænker og ført til kagstrygningspælen?
14. December, 2006
Min yndlingsavis Politiken skriver om en bande der hærger stort boligområde i Valby:
Frustrationerne blandt beboerne i boligforeningen FB Folehaven i Valby bliver større og større.
Gennem længere tid har en gruppe på 10-15 unge, de fleste af anden etnisk baggrund end dansk, hærget kvarteret med hærværk og trusler, der gør beboerne utrygge og - ifølge boligforeningens formand - har kostet foreningen op mod en halv million kroner. … Politiet har kendskab til, at de unge ofte truer de socialt svageste beboere til at lukke dem ind.
»Så sidder de i deres stue og ryger hash og laver måske også noget hærværk«, siger [politiinspektør] Mogens Lauridsen.
Man kunne være bange for at politiet rykkede ud med knipler mod de uskyldige besættere, men det lader heldigvis til, at Mogens Lauridsen, der er politiinspektør på Københavns Politis Station City, har et mere roligt gemyt:
FB Folehaven har gennem videooptageler i bebyggelsens kælder fået billeder, der gør, at de unge kan identificeres. Men endnu mangler politiet dog håndfaste anmeldelser og beviser.
»Vi håber vi kan tage nogle af dem og sigte dem for ulovlighederne. Vi skal nok få fat i dem, men det er nemmest at snakke med dem, hvis de bliver taget i noget konkret kriminalitet«, siger Mogens Lauridsen.
Han oplyser, at politi nu vil indkalde de unges forældre til et møde for at diskutere med dem, hvordan deres børns problemer kommes til livs. Der arbejdes på, at mødet kan finde sted inden jul, men ellers bliver det i begyndelsen af januar.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at have medlidenhed med de stakkels unge, der bare vil have en varmestue, og som nu må vente på samfundets dom til efter jul. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Jeg synes, at kommunen skulle vedtage en lokalplan, der tvinger boligejerne til at sælge deres huse til de unge. De unge har igennem længere tid været vant til at kunne bruge folks kældre og dagligstuer, og hvis kommunen nu siger, at de skal ud, vil de unge føle det som et brudt løfte. Det er mit oprigtige håb, at husejerne vil indse det fornuftige i dette og undlade at optrappe konflikten yderligere.