5. February, 2007
Som du måske har lagt mærke til, bruger denne blog ikke bannerannoncer. Og det er jeg glad for, for nu viser det sig, at reklamer er skyld i den globale opvarmning. Som lektor og forbrugerekspert på Handelshøjskolen, Ole Thyssen påpeger, er “vores livsstil … en forbrydelse set i lyset af FN’s klimarapport”. Og det er reklamernes skyld:
Forbyd reklamer. Det er hele forestillingen om, at vi bliver mere lykkelige af at have et højt, ressourcekrævende privatforbrug, som vi skal gøre op med. Og det er reklamerne, som giver os den opfattelse, siger Ole Thyssen, der ikke tror på, at de vestlige landes forbrugere i sidste ende har viljen til at ændre livsstil.
Dette er noget jeg har argumenteret for længe. Så sent som den anden dag havde jeg en spændende diskussion med en af liberalisterne ovre fra litteratur-videnskab:
Mig: “Biler er forurenende og larmende. Den eneste grund til, at folk køber én, er fordi reklamerne hjernevasker dem til det.”
Min kammerat: “Jeg synes nu min bil er meget fornuftig…”
- “Det er fordi du ser for mange reklamer. Jeg ser kun DR, der er reklamefri, og jeg kommer lige så hurtig i skole på min cykel, som du kommer i din bil.”
“Det er fordi du bor på Amager, lige ved siden af studiet. Jeg skal hele vejen herind fra Farum…”
“Aha! Og hvorfor bor du så dér? Fordi de reklamerer!”
“Jeg vidste ikke, at der var reklamer for Farum…”
“Så har du ikke set denne kampagne om at få Voldsmose til at fremstå mere attraktiv. Det er på grund af sådanne reklamer, at der bor så mange mennesker derinde. Strandvejen, derimod, er der aldrig reklamer for - og derfor er der så få, der bor der.”
Min kammerat havde intet svar på dette argument og måtte nøjes med at fnise.
Som SF’s Steen Gade netop har sagt i DR’s Horisont, er Danmark en af de store syndere hvad angår den globale opvarmning, fordi vi er så rige. Det er derfor SF og Enhedslisten støtter en politik, der vil beskytte klimaet ved at gøre danskerne fattigere. Vi vil hæve skatterne, gøre benzin dyrere, nationalisere erhvervslivet, og i det hele taget kopiere Sovjetunionens succes udi rigdomsbekæmpelse. Vi siger ikke, at det bliver let, men vi er vel alle sammen enige om, at intet offer er for stort for at forhindre klodens temperatur i at stige adskillige grader?
23. January, 2007
Alting er dækket af sne, og kulden bider i kinderne. Jeg vælger dog at se på de lyse sider: Det var godt at TV 2 Nyhederne nåede at køre historien om at den milde vinter skyldtes den globale opvarmning, før det var for sent.
14. December, 2006
Dr. John Reid, en nerveforsker fra Melbourne, har nogle gode forslag til, hvordan vi kan begrænse menneskeheden, så vi ikke længere kan voldtage Moder Jord. Tak til journalist Robyn Williams for at holde mikrofonen, så Dr. Reid kunne sige dette:
The most humane way to achieve a reduction in the human population would be for people to voluntarily stop breeding, but this would never happen. … The next most human way to reduce the population might be to put something in the water, a virus that would be specific to the human reproductive system and would make a substantial proportion of the population infertile. Perhaps a virus that would knock out the genes that produce certain hormones necessary for conception.
The world’s most affluent populations should be targeted first. According to the 2006 Living Planet Report, the six populations that have the biggest per capita ecological footprint live in the United Arab Emirates, the United States of America, Finland, Canada, Kuwait, and Australia.
Nogle forbrugsglade industri-kapitalister vil sikkert spørge: “Hvis vi får færre børn, hvem skal så passe de gamle?” Også dette har Dr. Reid et svar på:
A triage approach will be necessary so that scarce medical resources go to those who can contribute most to the long-term viability of the planet. Consequently, many middle-aged-to-elderly people will die uncomfortable deaths. Not every problem is solveable.
Jeg tror Dr. Reid har fat i noget af det rigtige. Vi må droppe den egoistiske respekt for “det enkelte menneske” og i stedet tænke på vores forpligtelser overfor alt liv på hele planeten:
The precepts of the Abrahamic religions, Judaism, Christianity, and Islam represent the quintessential perversion of the human mind. They must be abandoned and the notion of the sanctity of human life must be subjugated to the greater sanctity of all life on Earth.