Jeg har netop fået set Charlie og chokoladefabrikken, og jeg er ikke det fjerneste ked af, at jeg ikke har fået den set noget før. Magen til forherligelse af kapitalisme og industrialisering skal man lede længe efter!
Johnny Depp spiller den “sjove” Willy Wonka, hvis fabrik er fyldt med “fantastiske maskiner”. Denne sværindustrielle maskinpark medfører at alle arbejderne bliver fyret, så fattige Charlie Buckets forældre må leve af kålsuppe. Det er dog ikke noget, seeren bliver bebyrdet med, da fokus i stedet er på det farvestrålende maskineri. Der er sikkert mange små børn, der er blevet inspireret af denne film til at gå hjem og “lege fabriksejer”. Således er kimen lagt til et anarko-kapitalistisk samfund, hvor enhver er sig selv nærmest og hvor djævelen tar’ de sidste.
Men det værste er, at filmen overhovedet ikke problematiserer det faktum, at Willy Wonka benytter sig af udenlandsk, underbetalt arbejdskraft! Ja, det er de små Oompa-Loompaer, jeg tænker på. De fremstilles uhyre racistisk, som små mennesker af farve, der synger og danser dagen lang, og som stiller sig tilfredse med at blive betalt i kakaobønner. Især det sidste minder mig om voldtægten af indianernes land, hvor den hvide mand brutalt myrdede det stolte naturfolk og betalte dem med glasperler.
Jeg synes det er meget bedrøveligt, at en filminstruktør som Tim Burton ikke er sit sociale ansvar bevidst, og at han på denne måde vælger at bære til ved intolerancens bål.